Brændpunkter - Rode & Maarbjerg

- Jeg brænder for det gode måltid, sammensat af råvarer der kan tåle at stå for sig selv, usminket, enkelt og med ekstra tryk på at det udover at gøre mig mæt på den rigtige måde, også beriger mig sensorisk trods sin simplicitet. Enkelte, gennemtænkte virkemidler er det der som oftest efterlader sig de største, mest erindringsværdige øjeblikke.

- Jeg brænder for at skabe det individuelle udtryk, udtrykket der brænder igennem og er sit eget, ideen der bærer sig selv og går imod strømmen. Det være sig i en ret, et koncept eller et menu kort

- Jeg brænder for udvikling, personligt såvel som i den proffessionelle organisation, såvel som udviklingen af det personlige i en proffesionel organisation. Coaching kan være en måde at udvikle sin forretning og skabe progression på.

- Jeg brænder for formidlingen af et budskab, at få budskabet til at stå tydeligt, utvetydigt og uomtvistelig for modtageren. Skal man kreere en ret, skabe en forretning eller stable en organisation på benene er det vigtigt at man er helt klar i spyttet.

- Jeg brænder for at opleve og skabe oplevelse. At omsætte det der bereder mig selv glæde. Hvis man ikke forstår selv at glæde sig er det overordentligt svært at have forståelse for at berede andre glæde.

- Jeg brænder for den gode råvare, dyrket, fourageret, opdrættet og fremelsket af engagerede ildsjæle, der lige som jeg selv foretrækker at gå stolt og glad i seng med god samvittighed over et godt stykke arbejde, end først og fremmest at fokusere på at fylde lommerne

- Jeg brænder for livet, for at få det bedste og meste ud af livet. Og jeg brænder for at dele ud af min tilgang til det hele

FACEBOOK | YOUTUBE