Saunagus
Saunagus foregår ved, at der hældes vand tilsat afmålte mængder æterisk olie på saunaovnen. Når vandet er fordampet, flytter gusmesteren dampen rundt med et håndklæde. Oplevelsen af den varme damp med mikroskopiske duftperler af olierne er essensen af saunagus.
Jeg er uddannet gusmester og tilbyder i perioden 1. oktober til 1. maj saunagus sessioner for private og virksomheder. En session varer typisk 60-75 min inkl pauser.
Du har eller lejer en sauna, og jeg medbringer olierne.
Mit hovedfokus og speciale er nøje sammensatte kombinationer af olier, der synergisk arbejder sammen og er rettet mod forskellige organer i kroppen. Det kan være med fokus på afgiftning, stimulering eller aktivering, og aromaterapi er både en mild og meget behagelig terapiform. Sanserne stimuleres og mange oplever samtidig en stærk indre ro indfinde sig gennem sessionen.
Når jeg sammensætter olierne er det både med baggrund i min viden om deres effekt og mine erfaringer fra mad- og vinverdenen i forhold til balance i dufte.
Jeg bruger udelukkende æteriske olier fra Fischer Pure Nature og doTerra.
Send mig en mail på kontakt@rodemaarbjerg.dk for booking og priser.